Jeg havde idag fornøjelsen af at fotografere lille Mads, der kun var 9 dage gammel. Han var så nem og sov bare fra det hele – så det var ingen sag af have min første nyfødt-fotografering. Min tidligere kollega, Tina, er den første, som “lægger børn til” min fotografering – sådan for alvor. Tinas to dejlige piger, Mille og Slim, blev fotograferet der hjemme, og lille Mille kom i dåbskjolen, som hun just var blevet døbt i – og som hun bestemt ikke var glad for at have på. Jeg fik nogle rigtig dejlige billeder af begge piger, og jeg glæder mig allerede til at fotografere dem igen til jul. 

Canon 70-200 f/2.8

I dag var jeg i Herning for at hente et objektiv, Canon 70-200 f/2.8, som jeg har lejet til morgendagens konfirmation – bare for lige at prøve det af. Tror simpelthen, at jeg bliver nødt til at eje det – selvom det er vildt tungt (objektivet i sig selv vejer 1,5 kg). Her er det Flapstak, som er blevet fotograferet, for jeg måtte jo lige ud at øve mig med det samme. 

konfirmation

Hvor er det dejligt med så mange børn, der skal konfirmeres – hele 4 konfirmander skal vi fejre dette forår, herunder mit gudbarn Jakob – og alle sammen dejlige, fotogene unge mennesker. Jeg har nu et væld af konfirmationsbilleder, som kan ses under galleri for konfirmation. Billederne herover er billeder fra Miras konfirmation – og der er flere billeder.

Det er det første bryllup

Det er det første bryllup, som jeg har fotograferet, og jeg er Filip – og Pia – evigt taknemmelig for at få lov til at prøve kræfter som bryllupsfotograf. Selvom jeg var meget nervøs – nok mere end bruden selv – så gik det jo rigtig fint. Brudeparret stille velvilligt op til det hele, og når bare de kan sidde der og kisse-misse lige så nyforelsket, ja, så kommer de gode billeder jo næsten af sig selv. Skønt! Og vel ikke sidste gang, at jeg fotograferer bryllup, mon?

fotografering

Familien Gummispand har i dag været forbi til en fotografering, og de bedste billeder fik vi udenfor. Det sværeste ved familiefotograferinger er at få en god opstilling, men jeg syntes faktisk, at det lykkedes meget godt. Dejligt med en så glad og smilende familie foran kameraet! Lise og familie – og hund – blev fotograferet i haven, og det var jo let at få gode billeder af den glade student – hun havde bare det dejligste smil på hele dagen. 

mit kamera

Det vil sige, at jeg havde jo mit kamera med alle vegne, og det var et stort øjeblik at stå på Rådhuspladsen, hvor døren ind til rådhuset gik op hver halve time med et nyt brudepar, som kom valsende ud og klar til fotografering. Lasse – min kære mand – havde heldigvis god tålmodighed, i hvert fald så længe hans ventetid gik med god tjekkisk øl. Brugge er bestemt en by, som kan anbefales – både for fotografer og de, som blot vil opleve en smuk på med masser af sightseeing. 

I sommerferien er de dog på visit hos mors familie i Danmark, og i den anledning besøgte de mig til lidt fotografering både ude og inde. Og hold da op, der er mange gode billeder i de to piger .. det var svært næsten at stoppe igen! Sikke nogle dejlige tøser .. se bare lidt flere billeder på YouTube-klippet.

En engrosvirksomhed, som sælger emaljeskilte, tæpper, puder og alt muligt hyggeligt krims-krams til hjemmet – og de havde brug for lidt stemningsbilleder. Så jeg besøgte Lise i forretningen, og vi fik taget nogle gode billeder med en masse forskellige ting. Her er et af Lises hund – hun skal da også fotograferes!

Regnen begyndte at dryppe – siden sile – men det kunne ikke bremse deres lykke og kærlighed til hinanden. Det var oprindeligt aftalt, at jeg blot skulle dukke op til deres portrætfotografering, men vejret – og min nysgerrighed – gjorde heldigvis, at jeg kom afsted inden vielsen, og dermed kunne forevige deres store øjeblik. For portrætter blev der ikke noget af .. brudeparret var sjaskvåde! 

En svinestald

Idag har jeg været på besøg i en svinestald for at fotografere en dyrlæge i fuld aktion. Det var faktisk lidt af en øjenåbner, når man nu ikke har set en dansk svineproduktion før – ens mulige fordomme bliver fuldstændig gjort til skamme. Grisene – de var meget fotogene, selvom de var så frække at række tunge flere gange! Eneste ulempe ved besøget .. var at mit kamera simpelthen stank så meget, at det måtte have en tur med Rodalon og overnatte for åbent vindue. 

børnehavefotograf

Med kun nogle få dages varsel fik jeg lørdag prøvet at agere børnehavefotograf – på rigtig “skolefotograf-manér” i daginstitutionen Møllen. Det var fotografering stort set fra kl. 9-14 med 5 minutters mellemrum – og jeg fik min sag for, for jeg er trods alt vant til mere tid med børnene. Jeg var godt træt af rapand- og pruttelyde, da jeg kom hjem .. men alt for at få de kære børn til at grine, ikk’? 

Portrætter

Personen havde selv nogle ideer til, hvad han gerne ville have – et sort/hvid portræt og et forsidebillede, som skulle signalere noget “kreativt samt nogle mønter”. Det er ret sjovt at se det endelige billede på forsiden, og jeg håber, at hans bog vil sælge godt. Om ikke andet så har han så mange andre gode ideer i ærmet, og jeg ønsker ham alt mulig vind i sejlene!  

Julefotografering

Julen nærmer sig nu med hastige skridt, og nej, hvor møder jeg mange søde børn og familier til fotografering. På en ca. 45 minutters tid kommer man tæt på børnene – og deres forældre – for en kort stund, og jeg glæder mig altid til at komme hjem og gå igang med at redigere og sende billederne videre, hvad enten det er til print eller digitale downloads. 

Jeg har i december måned taget flere forældrefotos, og hvor er det dejligt at se, hvor meget det betyder – både for dem selv, men især for dem, der modtager billederne. Jeg føler mig meget privilegeret over både at få lov at møde så søde mennesker – og samtidigt vide, at det “betyder noget”.

Familiebilleder

Det kan godt være, at det oftest er os forældre, som bare så gerne vil have familiebilleder sammen med vores børn .. for det er ikke altid, at børnene er helt med på det. Som nu her med familierne, som bare ikke havde særlig meget lyst til det denne dag. Alligevel fik vi nogle gode billeder ud af det – tænk, hvad skal det så ikke blive til.

portrætfotografering

Kvinden havde fået et gavekort til portrætfotografering af sin familie i fødselsdagsgave .. hun bryder sig ikke særlig meget om at blive fotograferet, men nu var det jo om at komme afsted. Hun havde taget sin gode veninde med, og vi fik os da en hyggelig og sjov stund sammen. Og se nu lige et billede, der kom ud af det! Den største glæde ved at fotografere er nu altid at få modellen bag kameraet til at blive så glad for sit billede, at det kan give hende fornyet selvværd at se sig selv med helt andre øjne.

I fredags fotograferede jeg for første gang en bisættelse, og det kom der nogle meget stemningsfulde billeder ud. Billleder, som familien i de nærmeste dage – og tiden herefter – kan bruge til at mindes og huske det, som nok står gemt i tåger af sorg på sådan en dag. Man kan have mange holdninger til det, men for mig er det en kæmpe ting at kunne give dette vidnesbyrd som et sidste blad i en højt elsket ægtemand og faders lange liv.

Jeg imødekommer meget gerne bestemte ønsker til fotograferingen, men forbeholder mig ret til at sige nej, hvis jeg ikke føler mig sikker på opgaven. 
Alle billeder bliver redigeret og efterbehandlet, som jeg finder bedst, og i øvrigt i god tråd med den stil, som du finder her på hjemmesiden. Har du dog særlige ønsker og har du fundet noget i mine billeder her på hjemmesiden, som du godt kan lide, så nævn det for mig ved bookingen.